Ja, som udgangspunkt kræver en tilbygning til dit hus byggetilladelse fra kommunen, uanset størrelsen. Det gælder fx en ny tilbygning, en udestue, en kvist eller en integreret carport. Undtagelsen er sekundære bygninger som carporte, udhuse og drivhuse, der ikke er bygget sammen med huset under samme tag. Dem må du opføre uden tilladelse, hvis de tilsammen højst udgør 50 m² på grunden.
Kort fortalt
- Tilbygninger, udestuer, kvister og integrerede carporte kræver byggetilladelse.
- Sekundære bygninger (fx garage, carport, udhus, drivhus, overdækket terrasse) er undtaget, hvis de tilsammen højst er 50 m².
- Byggeretten for et fritliggende enfamiliehus i et parcelhusområde er en bebyggelsesprocent på 30, en højde på højst 8,5 m og mindst 2,5 m til skel. Lokalplaner og servitutter kan sætte andre grænser.
- Ansøgningen sendes digitalt via Byg og Miljø og skal blandt andet indeholde tegninger, konstruktionsklasse og brandklasse.
- Kommunernes servicemål for enfamiliehuse er 40 dage fra en fuldt oplyst ansøgning.
Hvornår kræver en tilbygning byggetilladelse?
Efter bygningsreglementet (BR18) må byggearbejder, der ikke er undtaget, ikke sættes i gang uden byggetilladelse fra kommunen. Tilbygninger til selve boligen er ikke undtaget. Du skal derfor søge, før du udvider huset, også selvom tilbygningen er lille.
Kommunerne nævner typisk disse eksempler på udvidelser, der kræver tilladelse:
- En tilbygning til huset
- En udestue
- En kvist
- En integreret carport eller garage, altså under samme tag som huset
Ombygning inden for husets eksisterende ydervægge kræver derimod normalt ikke tilladelse, så længe anvendelsen og etagearealet ikke ændres. Det gælder fx nyt køkken eller badeværelse og flytning af lette skillevægge. Skal du ændre en bærende væg, skal du dog have styr på statikken.
Undtagelser: sekundære bygninger op til 50 m²
Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende sekundære bygninger kan opføres uden byggetilladelse, når de tilsammen har et areal på højst 50 m². Det er det samlede areal på grunden, der tæller. Eksisterende skure og carporte indgår altså i de 50 m², uanset om de i sin tid blev opført med tilladelse.
Der er nogle vigtige betingelser:
- Sekundære bygninger må ikke bruges til beboelse.
- De skal placeres på terræn. Konstruktioner under terræn kræver tilladelse.
- En carport på stolper op ad husets facade (sammenbygget) tæller med i de 50 m². En carport eller garage under samme tag som huset (integreret) kræver byggetilladelse.
- Selvom du ikke skal søge, skal byggeriet overholde bygningsreglementet, og du skal selv sørge for at registrere det i BBR.
Sekundære bygninger tæt på skel
Ligger en sekundær bygning inden for 2,5 m fra skel mod nabo og sti, må den højst være 2,5 m høj. Den samlede længde af sider, der vender mod skel, må højst være 12 m, og der må ikke være vinduer, døre eller andre åbninger mod nabo og sti. Tagvandet skal blive på din egen grund.
Bebyggelsesprocent, højde og afstand til skel
BR18 fastlægger en byggeret for fritliggende enfamiliehuse. Holder du dig inden for den, kan kommunen som udgangspunkt ikke afvise projektet på grund af omfang og placering, medmindre fx en lokalplan siger noget andet. Byggeretten for et fritliggende enfamiliehus i et parcelhusområde er:
- Bebyggelsesprocent: højst 30 procent af grundens areal.
- Højde: ingen del af ydervægge eller tag må være mere end 8,5 m over terræn, og huset må højst have to etager.
- Højdegrænseplan: højden må højst være 1,4 gange afstanden til naboskel og sti.
- Afstand til skel: mindst 2,5 m mod nabo, vej og sti.
Ved beregning af bebyggelsesprocenten for et fritliggende enfamiliehus tæller kun den del af de sekundære bygninger, der overstiger 50 m². Lokalplaner, byplanvedtægter og servitutter kan dog fastsætte andre grænser. Nogle parcelhusområder har fx en bebyggelsesprocent på 25. Tjek derfor altid planerne for din grund.
Ligger projektet uden for byggeretten, er det ikke nødvendigvis et nej. Så vurderer kommunen projektet ud fra en helhedsvurdering, hvor bebyggelsens samlede omfang og påvirkning af omgivelserne indgår.
Hvilken dokumentation kræver kommunen?
Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, kommunen skal bruge for at vurdere projektet. Efter BR18 og kommunernes vejledning hører typisk dette med:
- Tegninger: situationsplan med placering i forhold til skel, plantegning, snittegning og facadetegninger med højder og afstande. Både eksisterende og nye forhold skal fremgå.
- Arealer: grundens størrelse, etageareal og bebyggelsesprocent.
- Konstruktionsklasse: med dokumentation for valget af klasse. Ligger byggeriet i konstruktionsklasse 2 til 4, kræver det en certificeret statiker.
- Brandklasse: med dokumentation. Københavns Kommune beder fx om brandplaner, der viser gangafstand til udgang og placering af røgalarmer.
- Erklæring om tekniske forhold: hvilke tekniske kapitler i bygningsreglementet, der gælder for projektet.
- BBR-oplysninger og en fuldmagt, hvis en rådgiver søger på dine vegne.
De statiske beregninger skal under alle omstændigheder foreligge, og dokumentationen for det færdige byggeri skal indsendes, når du færdigmelder. Nogle kommuner beder om statikken tidligere i forløbet, så det er en fordel at have den klar. Hvordan klassen fastlægges, kan du læse om i vores artikel om konstruktionsklasser.
Gode tegninger er ofte det, der afgør, hvor hurtigt sagen kommer igennem. Vi laver arkitekttegninger til ansøgningen.
Sagsbehandlingstid via Byg og Miljø
Du søger om byggetilladelse digitalt på Byg og Miljø, og al kommunikation om sagen foregår der. Kommunerne har et landsdækkende servicemål på 40 dage for enfamiliehuse. Tiden regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget en fuldt oplyst ansøgning.
Ifølge KL’s statistik for 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for enfamiliehuse på landsplan 55 dage, og 56 procent af sagerne blev afgjort inden for servicemålet. Tiden varierer meget mellem kommunerne. Mangler der oplysninger i ansøgningen, går der ekstra tid, så en komplet ansøgning er den bedste måde at undgå forsinkelser på.
Når du har fået tilladelsen, skal du anmelde byggestart til kommunen. Når byggeriet er færdigt, skal du færdigmelde og indsende dokumentation for, at reglerne er overholdt. Der er som hovedregel krav om ibrugtagningstilladelse for byggeri, der kræver byggetilladelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor stor en tilbygning må jeg bygge uden byggetilladelse?
En tilbygning til selve huset kræver som udgangspunkt altid byggetilladelse, uanset størrelse. Det er kun sekundære bygninger som carporte, udhuse og drivhuse, der er undtaget, når de tilsammen højst er 50 m² på grunden.
Kræver en udestue byggetilladelse?
Ja. En udestue regnes som en udvidelse af huset, og du skal som udgangspunkt søge om byggetilladelse, før du går i gang.
Hvor tæt på skel må jeg bygge en tilbygning?
Byggeretten for et fritliggende enfamiliehus kræver mindst 2,5 m til skel mod nabo, vej og sti, og højden må højst være 1,4 gange afstanden til naboskel og sti. Lokalplaner kan stille andre krav.
Hvilke tegninger skal jeg bruge til ansøgningen?
Typisk situationsplan, plantegning, snittegning og facadetegninger, der viser både eksisterende og nye forhold. Derudover skal ansøgningen blandt andet indeholde konstruktionsklasse, brandklasse og oplysninger om arealer og bebyggelsesprocent.
Hvor lang tid tager det at få en byggetilladelse til en tilbygning?
Kommunernes servicemål for enfamiliehuse er 40 dage fra en fuldt oplyst ansøgning. I 2025 var gennemsnittet på landsplan 55 dage, så forvent at det kan tage længere tid afhængigt af kommunen.
Få hjælp til din byggeansøgning
Vi er rådgivende ingeniører i Vanløse og hjælper boligejere med hele pakken: tegninger, statiske beregninger og byggeansøgning. Vores statiske beregninger starter fra 4.500 kr. inkl. moms. Indhent et uforpligtende tilbud eller ring til os på 70 70 72 20.
Skrevet af Railtek Ingeniører.