Kort svar: Konstruktionsklassen fortæller, hvor store krav der stilles til beregning og dokumentation af et byggeris bærende dele. Almindelige parcelhuse, rækkehuse og sommerhuse er typisk KK1. Etageboliger er typisk KK2. Komplekse eller utraditionelle konstruktioner og store byggerier er KK3 eller højere.
Hvordan bestemmes klassen?
Bygningsreglementet placerer de bærende konstruktioner ud fra tre ting: konsekvensen hvis de svigter, hvor komplekse de er, og hvor meget erfaring der er med konstruktionstypen. Er der tvivl, regnes konstruktionen for kompleks og utraditionel, altså den strengere klasse.
| Klasse | Typiske eksempler |
|---|---|
| KK1 | Enfamiliehuse, rækkehuse og sommerhuse uden vandret lejlighedsskel, højst 2 etager over terræn og 1 under. Landbrugs-, industri- og lagerbygninger i 1 etage med spænd på højst 40 m. |
| KK2 | Almindeligt byggeri i middel konsekvensklasse, der ikke hører til KK1 eller KK3, fx de fleste etageboliger. |
| KK3 | Byggeri i middel konsekvensklasse med komplekse eller utraditionelle konstruktioner, og byggeri i høj konsekvensklasse. |
Hvad betyder klassen for dig?
I KK1 kan kommunen ikke kræve, at statikeren er certificeret. Fra KK2 og op skal en certificeret statiker med kompetence til den pågældende klasse stå for dokumentationen. Jo højere klasse, jo mere dokumentation og kontrol kræves.
Eksempel
Fjerner du en bærende væg i et parcelhus i 1½ plan, er det typisk KK1. Fjerner du en bærende væg mellem to stuer i en ejerlejlighed i en etageejendom, er det typisk KK2, og beregningen skal laves af en certificeret statiker.
Railtek er certificeret til KK2 og KK3. Fast pris fra 4.500 kr. inkl. moms. Send plantegning og fotos, så får du et tilbud inden for få timer.
Kilde: BR18 kapitel 26, §§ 485–489. Skrevet af Railtek Ingeniører.